i mors øje
er min krop
en blank og snæver kiste
mor har set mig
vokse
højt op
mor har set mig
skrumpe ind
til en trussel
knoglerne kan blive
skøre
de meddeler sig
under mors hånd
når hun trøster
der er intet
mor ikke vil
tilbyde mig
der er intet
jeg vil
tage imod
mors læber
to rosa igler
hun sætter på
min kind
mor
du kan suge
og suge
men der er ikke plads
i din mund
til det giftige
vedholdenheden
er et blodrødt bånd
jeg fortsat strammer
om taljen
mor siger
alle dine knogler
peger på mig
mors tårer
jeg tager dem
fra hendes kinder
og putter dem
i munden
se mor
det skal nok gå
hvis mor var et træ
ville hun smide alle sine frugter
i hovedet på mig
jeg går
gennem byen
med hænderne
fulde af æbler
jeg siger
til mor
det går
meget bedre
jeg spiser
som en orm som
spiser som
en gal
det er ikke
et billede
det er
en løgn
ude
på gaden
min krop
spejles
i alle vinduer
der var jeg
og der
gys
mor
hvad har jeg gjort
for at fortjene dette
ansigt