Jeg er passioneret sårsamler. Indrømmet. Det drejer sig om sårskorper i alle afskygninger.
I starten spiste jeg dem mens jeg sad og så fjernsyn. Sårskorperne havde en let saltholdig smag, som matchede perfekt til et glas rødvin. Very delicious
Tørrede hudflager, efter hård hud, specielt under fødderne, var også en stor delikatesse.
I smag og i form kunne de godt minde om tørrede kokosflager.
Nu er jeg begyndt at samle på de smukke farverige sårskorper i stedet for at spise dem.
Hård hud indgår også i min samling. Selvom de bleghvide grågrumsede hudflager visuelt ikke gør megen væsen af sig.
Jeg placerer dem i gamle chokoladeæsker, hvor jeg arrangerer dem efter form og farve.
Jeg er ikke specielt vild med chokoladen, den smider jeg gerne ud. Men æskerne med formene hvor chokoladestykkerne har ligget i, passer perfekt til sårskorperne og hudflagerne.
Jeg har ca. 300 æsker i min samling. Alle omhyggeligt registreret i et sindrigt udtænkt system. Jeg sidder med en pincet om aftenen, og sysler med samlingen.
Alle mine sårfragmenter stammer fra mig selv. Det startede lidt i det små med nogle skinnebenssår, hvor jeg pillede skorperne af, så snart de var begyndt at hele. Derefter dannede der sig hurtigt en ny skorpe, som jeg igen kunne pille af.
I længden blev det dog ikke til så meget, med de sår som jeg ved små og store uheld påførte mig. Derfor begyndte jeg med vilje at gå ind i borde, stole og alt muligt andet, for at få nogle flere sår og skrammer.
Jeg begyndte også at tage forskelligt værktøj i brug. På den måde kunne jeg lave nogle endnu kraftigere og dybere sår.
Det har bevirket min krop og lemmer efterhånden er oversået med ar og sår i mange afskygninger. De fleste er naturligt nok på arme og ben, men min torso er også ved at komme godt med. Det er også helt klart den største overflade, som netop kan give materiale og grobund til min fetisch dyrkelse.
Kun ansigtet går fri. Her sætter jeg grænsen, indtil videre.