Performanceinstruktion: Performancen er skrevet for tre stemmer. De tre digtere skiftes til at læse, således at hver gang der har været dobbelt linjeskift, er det en ny, der læser. Tekst i kursiv læses i kor. Under det sidste kursivstykke i outroen trampes der stille i takt på alle trykstærke stavelser.
INTRO
det var bare i går
jeg græd
mig selv i søvn
det var søvnen jeg græd mig i
jeg græd og siden sov jeg
i søvnen gik natten
som en hingst over marken
OMKVÆD
en brud i sit skrud
en brud i sit skrud
af silke og løgn
et lunefuldt døgn
MORGENVERS
det var en morgen der var så tidlig og så blå
som min natkjole og som resterne af den drøm der stadig duver et sted omkring mig
det var morgen og duggen var kun lige faldet som duggen falder
som perler i græsset
og perler i skrinet
perler snart om halsen
i solen der strammer og glitrer
og solen blotlægger dagen
hvor Liden Kirsten skal:
lægge sin hånd i en varm og stærk næve
knuge sin lille hånd inden i en større
og inden i den lille hånd er hjertet en perle
det er sådan man siger
at Liden Kirsten har en lille hånd
og et lille hjerte
og Liden Kirstens hjerte er ikke:
stort og væmmeligt; ikke
grådigt men skinnede og glat
lige til at tage i munden
OMKVÆD
en brud i sit skrud
en brud i sit skrud
skønt Kirsten var liden
stor var hendes viden
ENDNU ET MORGENVERS
det var tidligt for mine øjne
men de var åbne
med et
perlegrin gennem ryggen
vågnede jeg med et hjerte i munden
med et
så jeg perlekæden stramme til
og kvalmen ulmede i halsen
med et
trak jeg sølvkniven frem under puden
og stak den i bæltet
med et
kvalte jeg et harpeklingende hyl
og dirrede af spænding
det var morgen og tid til at skrive et digt til sin elskede
og digtet kunne lyde:
roser er røde
perler er hvide
ikke et sekund længere skal jeg lide
det var morgen og svært at digte
og det var vejr og vestenvind
OMKVÆD
en brud i sit skrud
en brud i sit skrud
en perle i kussen
og så kører bussen
VENTETIDSVERS
det var Liden Kirsten der udi dagen trådte
duggen af jorden
dansen i duggen
smuk som en elver
med kærligheden blussende
i sine solbærkinder
det var Liden Kirsten der havde udholdt ventetiden
lang og sej som bøgen
og nu var dagen en bregne
en kildrende fornemmelse i brystet
BRO
Liden Kirsten kunne sin matematik
hun lagde tallene sammen og konkluderede
at ensomheden var hun ikke blevet fri af
OMKVÆD
en brud i sit skrud
en brud i sit skrud
vores hjerter på kæde
i kærlighed vi græde
KLOKKEVERS
klokkerne ringede
pigernes skørter bævede som underlæber
de rystede i vinden og viste mangen bar ankel
og pigernes øjne de glitrede
der var to skinnede perler stukket ind i hvert eneste pigeansigt
klokkerne ringede og skoven stod grøn og Liden Kirsten stod skøn
og Liden Kirsten stod grøn i en skov af løn
klokkerne ringede for det første, Liden Kirsten begyndte at tørste
klokkerne ringede for det andet, Liden Kirsten bad om vandet
klokkerne ringede for det tredje, Liden Kirsten begyndte at græde
klokkerne ringede og det var for hendes ører de gjorde det
og Liden Kirsten stod grønnere end bøgen og skønnere end søen og søen var dyb
OMKVÆD
en brud i sit skrud
en brud i sit skrud
i øjeblikket hun frøs
den dumme tøs
MELTDOWN (INTERLUDE)
Liden Kirsten rejser sig. hun stirrer på den skikkelse, der står foran hende, som hun nu skal gifte sig med. søen i øjnene. pilen i hjertet. hun skal ikke sige andet end JA. hun stirrer og hun åbner munden som en portal. det er ikke Liden Kirsten, der taler, når det pludselig vælter ud af hende som brækkede hun sig ud over denne scene
JA er et løfte hun brækker ud over skovbunden og i de sure rester fra morgenmaden ligger Liden Kirstens hjerte og skinner og end ikke galden kan tage godheden fra hjertet
og galden er glitrende som sløret som øjnene som under saltvand
som en indgravering i krystalglas, bare dette lille søde JA som den sidste dråbe
og det strømmer som et åløb i en drøm:
JEG! VIL! UD!
og kjolen sprækker over brystet og hun griner, mens en afskrækket skikkelse viser sig i hende, som var det hende selv, som var hun to i hjertet, som var det en anden end Liden Kirsten selv, der peger på det sølvsmykke, hun har om halsen, og brøler:
SKAL JEG VÆRE DIN YNDIGE KÆLEDÆGGE! SKAL JEG VÆRE EN LOVNING OM DIT LILLE LYSEGRØNNE! DIT SPINKLE ANEMONEHÅB I VINTEREN! DIN LILLE SÆDSLUBRENDE! DIT LILLE DÅDYRBARN! JEG HAR G-STRENG OG SKUMFIDUS I BAGAGEN, JEG HAR VODKA TIL DEN LYSE MORGEN! JEG HAR ALLE MINE PIGER TIL NATTEN OG TIL DAGEN! JEG HAR FESTTRANG TIL JEG BRÆKKER MIG! JEG HAR KRYSTAL OM HALSEN OG PLATIN I HJERTET! JEG HAR KÆRLIGHED SOM FLYDENDE ÆDELMETAL! ET FLODLØB I ÅRENE! JEG HAR TÆNDERSKÆRENDE NATTERÆDSEL! JEG HAR SYRENDRØM I SKOVBUNDSSJAP! JEG HAR TRAVLT SOM BARE FANDEN! HA! HA! SKAL JEG VÆRE DIT MOR-HÅB! HA! HA! JEG, HÅBLØST LÆNGSELSFULDE! JEG, STINKENDE KÆRLIGHEDSHUNGRENDE! JEG, LILLE SPERMLÆKKENDE LIDERLIGE FOR NATTEN! HA! HA!
CEREMONISK VERS
det var Liden Kirsten
der stod rank som en rune
mens hun afgav sit løfte
det var Liden Kirsten der var så lykkelig
at hun ikke kunne kende forskel
på sickness and health
og hun stak fingeren i ringen
som var den et skød
det var Liden Kirsten
der havde sagt jaja og
til døden os skiller
og lykken fyldte maven
som var hun svanger
OMKVÆD
en brud i sit skrud
en brud i sit skrud
og rosen har torne
pigernes smil er forlorne
PARTY-NERVES-VERS
lad festen være
en dans på roser
lad dansen være
en vind der blæser i mit skørt
lad vinden være
et åndedræt jeg kan holde ud
lad mig holde mit spændte hjerte
ud som strengen på en harpe
min kære tag form som en ask og byd mig op med dine askefingre
min kære elsk mig som en mund elsker hindbærret
mit hjerte tag form som en perle
min perle gem dig i hindbærret
mit hindbær put dig i munden
OMKVÆD
en brud i sit skrud
en brud i sit skrud
de græder en tåre
for den smukkeste dåre
MIDDAGSVERS
hun holder sig ikke tilbage, hun slår på glasset med en sådan kraft at det splintrer, og hun ber til, at noget lignende aldrig skal overgå hendes hjerte, hun slår på nok et glas og åbner sin brede mund for at tømme brystet for sine piger
tænderne er rosa som Liden Kirstens kinder og bryst
tungen er blå som den nat der skal komme og fra Kirsten skal man høre sandheden
og sandheden lyder: mit hjerte vokser som en pik og snart vil kjolelivet sprænges
OMKVÆD
en brud i sit skrud
en brud i sit skrud
som søen så våd
ivrig og kåd
DANSEVERS
det var Liden Kirsten der dansede kjolen våd
det var hende der dansede
støvlerne fulde af blod
og kinderne solbærrøde
og sveden lagde sig som perler på overlæben
og hun bød sin elskede den salte læbe
og minsandten om det ikke var Liden Kirsten
der stak tungen i sin udkårne
som man stikker kniven i en fjende
det var himlen over Kirsten
der først var blå så mørkere så rød og så sort
som den sødeste killing i kuldet
det var himlen over hende
over Kirstens dansende skørt
og hvis fuglene havde været vågne
havde de sunget for hende
og hakket øjnene ud
på de af gæsterne
der ikke fandt det passende
at Kirsten rystede røven
som var djævlen foret i den
MOD SØEN, ET C-STYKKE
da pludselig ved brylluppet
var det Liden Kirsten
som blev borte
som duggen
det var Liden Kirsten
der sneg sig mod søen
for at dufte dyndduften
bare for en stund
det var Liden Kirsten
der under hængepilen
krøb i ly for tåreregnen
alle hendes gæsters våde kinder
det var Liden Kirsten
der var så smuk
at de måtte græde
og det var Liden Kirsten
der rigtignok var vidunderlig i sit skrud
hun så sig spejlet i en tåre
på kinden af en gæst
og siden blev hun oprørt
slået omkuld af den ynde hun så
nu måtte hun dyppe en tå
i den grumsede sø
nu måtte hun simpelthen
stikke en finger i jorden
bore den ned
i den fugtige muld
det var i søen
Liden Kirsten dyppede sin tå
det var tåen hun dyppede
og i søen blev den våd
det var vandet der omsluttede tåen som en mund
og det var Liden der lod tåen sutte
det var Kirsten der hellere stak en finger i en elver end i jorden
OMKVÆD
en brud i sit skrud
en brud i sit skrud
hun kysser sin mor, hun kysser sine piger
med den mund der dette siger
ET VERS OM HÅB FOR NATTEN
hendes ben var stærke
som benene på en hvid hest
og hun red hesten
lige ind i hjertet på sin udkårne
hun red den
som man rider en mare
og hun vidste
i nat skal jeg vrinske
så højt
at flagermusene ikke aner deres levende råd
hun vidste
i nat skal jeg spinde
som en killing
inden den druknes i søen
i nat skal jeg spinde
en særk
i nat er jeg dyndvåd
og stærk
OMKVÆD
en brud i sit skrud
en brud i sit skrud
af silke og løgn
et lunefuldt døgn
OUTRO
festen blev sen, en har-
monika pumped’ og
Kirsten hun strakte sig
ud mod sin udkårnes
drøm af en krop
hun tramper sin fod over
skovbunden giftgrøn og
Kirsten står hvid i sit
skrud som en drøm om en
brud og en valsende
strømmen i åløbet
blodet og sangene
similistenene
prydende håret og
kroppen og kjolerne
allermest funkler den
udkårnes øjne og
blinker og hvirvler nu
bruden i natten mens
Kirsten hun sitrende
overgir magten til
en som hun håbede
drømte om forår i
hendes forbarmende
vidtspredte arme i
et chassé, to chassé
tre chassé, fir’ chassé
fuglenes flokken i
skørtet om livet, en
trækken i bækkenet
ned mod et helvedes
gilde for englenes
vrimlen, der står i og
stirrer i alle kun
kom mine venner og
dans nu en dans med mig
dans med min elskede
dans som man danser når
dansen har sluppet sig
løs som en kraft der går
ud over kroppen og
danser sig selv som et
håb over jordbunden
alt der var tungt skal vi
trampe os udover
dansende ind i de
elskendes rige i
natskovens kroning, en
dronnings forsoning med
frygten og mistillid
ravnen og vreden og
prinsen og pigerne
kom nu! og glem nu! og
elsk nu! og dans!